Samarbejdet med SBBC

Fra Børnebasket til Ligaspil - Stærkt bånd mellem Rabbits og SBBC

Hver gang Svendborg Rabbits spiller i Basketligaen, er det med stærk opbakning fra moderklubben Svendborg Basketball Club. SBBC har udviklet basketball siden 1958 og skaber fundamentet for sportsgrenen på Sydfyn.

Svendborg Basketball Club

Når du støtter Svendborg Rabbits, støtter du arbejdet i SBBC

Samarbejdet mellem Svendborg Rabbits og SBBC er ikke blot en formel aftale – det er et fælles fundament hvor eliteselskabet Svendborg Rabbits udgør inspirationen på landets højeste niveau, leverer SBBC bredden og foreningskulturen. Tilsammen skaber vi en rød tråd fra de første skridt med Børne Basket i skolerne til det øjeblik, en lokal helt træder ind på trægulvet som professionel ligaspiller. 

Gennem en stærk talentstrategi sikrer vi, at unge sydfynske spillere kan udleve deres sportslige drømme i trygge rammer. Hos os er ligaspillerne ikke fjerne stjerner; de er en aktiv del af SBBC’s hverdag som gæstetrænere, forbilleder og hjælpere ved camps. Det gør drømmen om eliten håndgribelig for den næste generation.

På kampdage ser vi samarbejdet udfolde sig på alle niveauer. SBBC’s medlemmer, forældre og frivillige udgør rygraden i arrangementet omkring hulen, mens moderklubbens yngste talenter løber på banen sammen med ligaprofilerne til starting lineups.

Det handler om mere end blot at vinde basketballkampe. Sammen løfter Rabbits og SBBC en vigtig social opgave på Sydfyn ved at skabe aktiverende, inkluderende fællesskaber og lokal stolthed.
Når du støtter Svendborg Rabbits, støtter du arbejdet i SBBC.

Læs mere om SBBC på deres hjemmeside

Svendborg Rabbits logo
Tilmeld dig Svendborg Rabbits nyhedsbrev

Kom tættere på byens hold

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.